Lotusblomsten er et kendt symbol som ses i mange religioner og kulturer. Den har en helt særlig betydning, hvilket har gjort os mennesker fascinerede af blomsten.

Lotusblomst

Fakta om lotusblomsten

Måske har du set lotusblomsten, eller om ikke andet billeder af den.

Det er en vandlilje, som ses i søer, og den er kendt for at have frø med særdeles lang levetid – helt op til 3.000 år inden der sker en opblomstring.

Lotusblomsten anses som en flot blomst, men den kommer frem i mudrede og sumpede områder. Det er en vigtig grund til den store symbolik bag blomsten. Samtidig er det faktisk også en frugt. Frugten ligger gemt indvendigt, og blomsten kan lukke og åbne sig. Duften kommer og går, alt efter om blomsten er åben eller ej.

Lotusblomsten findes overalt i verden fordelt på flere kontinenter – men i særdeleshed i Asien og i Mellemøsten, hvor den kulturelle betydning også er størst.

Betydningen bag

Frøene kan blive særdeles gamle, og der kan gå lang tid, inden en lotusblomst kommer frem. Når den gør, så ender den med at være en smuk blomst i grimme områder. Det har ført til, at man i mange kulturer har anset lotusblomsten som værende hellig eller direkte guddommelig.

Den symboliserer evnen til at komme frem i modgang. Mange mennesker har været igennem modgang, nederlag, problemer og lidelse. De stærkeste kommer ud af det – og resultatet er bedre end før. Det samme kan siges om lotusblomsten, og derfor benyttes den til inspirerende formål.

På grund af det flotte udseende er lotusblomsten også et symbol på renhed.

I disse kulturer ses lotusblomsten

I det gamle Egypten var lotusblomsten enormt vigtig. Det samme er den i hinduismen og buddhismen. Mange andre kulturer har også taget den til sig, og historier og myter om lotusblomsten lever fortsat i bedste velgående. Det er almindeligt at tage inspiration i blomsten og dens karakteristik. Du finder således mange malerier af lotusblomster, og mange vælger at få tatoveret motivet på kroppen som et tegn på, at man er kommet godt ud af modgang.

Leave a Reply